City Singler

Fredag, 24. Februar 2012 - 20:00
Baren åbner kl. 19:00
City Singler - frækkere i 2'eren! Så er tøserne tilbage! Trine Gadeberg, Sofie Lassen-Kahlke, Anne Louise Hassing og Kaya Brüel.

De blev årets show-sensation sidste år, da de lagde både anmeldere og over 45.000 publikummer over hele landet ned med deres første show. CITY SINGLER hed det, og frækkere, sjovere og mere plat underholdning skulle man lede længe efter. Nu kommer opfølgeren: CITY SINGLER – FRÆKKERE I 2’EREN, og det bliver endnu sjovere og mere grænseoverskridende end sidst. Der er premiere på Bremen i København 22. februar 2012, og herefter går turen land og rige rundt til i alt 24 turnébyer.
På scenen står de fire top-frække, morsomme og lækre comedy-prinsesser Trine Gadeberg, Sofie Lassen-Kahlke, Anne Louise Hassing og den nye pige i klassen: Kaya Brüel. Kaya Brüel har lavet alt fra MGP til film og teater til soloalbums, og glæder sig til at hun nu også skal til at være sjov, plat og skør i selskab med de tre andre City Singler.
FRÆKKERE I 2’EREN går endnu længere end første show for at levere hyle-morsomme, pinlige og vanvittige sketches, de fedeste pophits og lårklaskende stand-up comedy serveret på høje hæle og med en latte i hånden. Sidst stod den på pole-dancing, netdating og kønsbehåring – men hvad der sker i det nye show ved kun pigerne. Men skingrende skørt og vildt morsomt bliver det med garanti, og intet er helligt, når Danmarks svar på Sex & the City ruller sig ud. Og det burde der også være garanti for, når hitduoen Vase & Fuglsang for anden gang står bag manuskriptet til showet

Få billetter

Posted in

Skrevet af admin, 9. august 2011 - 7:44

Mailingliste

Tilmeld dig vores mailingliste, hvis du vil være blandt de første til at høre nyt fra Bremen.




BREMEN NEWS

06.12.11
Som afslutning på Movember Kampagnen arrangerede Movember Danmark en Galla Fest her på Bremen Teater. Der blev uddelt priser for...
05.12.11
På lørdag d.10/12 gæster The William Blakes Bremen Teater! I den anledning udlodder vi 2x2 billetter plus champagne til to...