The Benefits + support (Louise Dubiel)

Lørdag, 4. December 2010 - 20:00
Baren åbner kl. 19.00

Historien om The Benefits er på mange måder usædvanlig. For det første fik den unge danske duo pæn succes i USA, før den overhovedet havde udsendt en plade herhjemme. Dernæst fik den lov til at sample fra en legendarisk engelsk tv-serie, og i dag - fem år efter at Ilang Lumholt og Thomas Stengaard mødte hinanden - er de stadig sammen til trods for, at de er som nat og dag.

Det kan tydeligt høres på deres første cd Seize The Day, der udkom den 4. Maj 2009. Tolv topmelodiske sange, der både vil tilfredsstille det nysgerrige, popmusikalske øre og sætte gang i festen. Der kan lyttes til sangene, og der kan danses til dem. Ikke mindst til den glade Physical, der er en af den slags uforglemmelige sommersange, det er umuligt at få ud af hovedet, når man har hørt den bare én gang. Samme ligefremme approach og club-appeal har I Wanna Do It og Come Home, mens pladens første single og titelnummer, Seize The Day, er en klassisk skåret popsang med et omkvæd, der går rent ind. Den har da også allerede fundet vej til landets radio- og tv-stationer.

The Benefits havde i den grad gjort sin entré, og duoen scorede et par gode opvarmningsjobs for Rihanna, Kelly Clarkson og Whitney Houston. Der er således allerede sket en hel del for The Benefits, og for deres første album Seize The Day, der er produceret i et tæt samarbejde med Peter Stengaard. Svenske Tore Johansson, som bl.a. har produceret The Cardigans, Franz Ferdinand og Kira & The Kindred Spirits, har mixet titelsangen, mens landsmanden Michael Ilbert - med bl.a. The Cardigans, The Hives og D-A-D på cv´et - har mixet resten af cd´en.

Drengene er på nuværende tidspunkt igang med at skrive på deres nye CD samtidig med at de nu endelig giver deres egen koncert i København igen, og folk kan forvente både gamle og nye numre fremført med vanlig overbevisning og charme.

For at slå stemningen an vil Louise Dubiel komme og være support for The Benefits. Den tidligere Ludo-pige som for tiden er aktuel med singlen "Forpulet Perfekt" kan opleves med det sædvanlige glimt i øjet og store smil umiddelbart inden The Benefits går på. Velkommen til et brag af en aften.


Mailingliste

Tilmeld dig vores mailingliste, hvis du vil være blandt de første til at høre nyt fra Bremen.




BREMEN NEWS

06.09.10
Danish Music Awards 2010 finder sted på BREMEN! Vi er stolte over, at lægge hus til årets Danish Music Awards 14. november!
06.09.10
Gaffa Prisen 2010 finder sted på BREMEN! Vi er stolte over, at lægge hus til årets Gaffa Pris den 15. december!
09.02.10
’Det blå show’ havde Danmarkspremiere på Bremen. 26. august 2010 var der Danmarkspremiere på Rune Klan’s nye show – ’Det blå...